Ændring i ledelsen i Oy Hartwall Ab, et datterselskab i Royal Unibrew A/S

April 7, 2014 at 10:55 AM EDT
Supporting Materials:

Selskabsmeddelelse nr.  7/2014 —  7. april 2014

  

 

Hans Savonije, COO i Royal Unibrew A/S, er med virkning fra dags dato udnævnt til fungerende administrerende direktør i Oy Hartwall Ab. Hans Savonije afløser Pekka Rantala, som har været i Hartwall siden slutningen af oktober 2013.

 

Royal Unibrew købte Hartwall i slutningen af august sidste år. Royal Unibrew ønsker at accelerere integrationen af Hartwall og at styrke samarbejdet mellem Hartwall og Royal Unibrew koncernen.

 

Samarbejdet mellem Royal Unibrew og Pekka Rantala har ikke været optimalt, og vi har derfor aftalt at slutte samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

 

Processen med at finde en ny administrerende direktør er igangsat.

 

Karsten Slotte, som er medlem af bestyrelsen for Royal Unibrew A/S og tidligere administrerende direktør i Oy Karl Fazer Ab i Finland vil fungere som rådgiver for Hans Savonije i hans rolle som administrerende direktør i  Hartwall i perioden, indtil en ny administrerende direktør for Hartwall tiltræder.

 

 

Med venlig hilsen

Royal Unibrew A/S

 

 

Henrik Brandt

CEO

 

 

 

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på tlf. 56 77 15 13.