Incitamentsprogram for direktionen i Royal Unibrew

March 13, 2018 at 8:00 AM CET

SELSKABSMEDDELELSE NR. 17/2018 — 13. MARTS 2018                                                                           

 

Incitamentsprogram for direktionen i Royal Unibrew

Som led i Royal Unibrews fortsatte arbejde med at fokusere på værdiforøgelsen for aktionærerne og i  overens­stem­melse med de af generalforsamlingen godkendte overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen har bestyrelsen besluttet at udvide det eksisterende incitamentsprogram ved at tilbyde aktier uden vederlag.

Det eksisterende incitamentsprogram andrager op til ca. 64.200 aktier. Udvidelsen af programmet andrager yderligere ca. 26.300 aktier og dækker perioden frem til og med 2020 mod tidligere 2019. En betinget aktie giver ret til vederlagsfrit at modtage en Royal Unibrew aktie á nominelt DKK 2 under forudsætning af opnåelse af mål for EBIT og for frit cash flow henholdsvis for regnskabsårene 2017-2019 og for 2020.

Det samlede antal betingede aktier forventes dermed maksimalt at udgøre 90.500 stk. svarende til en værdi på maksimalt DKK 27 mio. beregnet ved anvendelse af Black-Scholes modellen. De betingede aktier vil ikke oppebære stemmeret.

Værdien af incitamentsprogrammet amortiseres over perioden 2017 - 2020.

Aktierne er afdækket i Royal Unibrews beholdning af egne aktier.

 

Med venlig hilsen

Royal Unibrew A/S

 

Walther Thygesen

Bestyrelsesformand

   

Yderligere oplysninger vedr. denne meddelelse:

Louise Kapel, tlf. (+45) 56 77 15 00

www.royalunibrew.com