Incitamentsprogram for direktionen i Royal Unibrew
Selskabsmeddelelse nr. 4/2017 — 17. Januar 2017
Incitamentsprogram for direktionen i Royal Unibrew
Som led i Royal Unibrews fortsatte arbejde med at fokusere på værdiforøgelsen for aktionærerne og i overensstemmelse med de af generalforsamlingen godkendte overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen har bestyrelsen i dag besluttet at tilbyde direktionen betingede aktier uden vederlag.
En betinget aktie giver ret til vederlagsfrit at modtage en Royal Unibrew aktie á nominelt DKK 2, når selskabets årsrapport for 2019 er offentliggjort i marts 2020.
Modtagelsen af aktier er betinget af fortsat ansættelse i perioden indtil 31. december 2019, og antallet af aktier er betinget af, i hvilken grad der i optjeningsperioden opnås de af bestyrelsen fastsatte mål for EBIT og for frit cash flow for regnskabsårene 2017-2019.
Det samlede antal betingede aktier forventes maksimalt at udgøre 100.000 stk. svarende til en værdi på maksimalt DKK 26 mio. beregnet ved anvendelse af Black-Scholes modellen. Antallet vil blive reguleret i forhold til udbyttebetalinger i perioden. De betingede aktier vil ikke oppebære stemmeret.
Værdien af incitamentsprogrammet vil blive amortiseret over perioden 2017 - 2019.
Aktierne er afdækket i Royal Unibrews beholdning af egne aktier.
Med venlig hilsen
Royal Unibrew A/S
Kåre Schultz
Bestyrelsesformand
Yderligere oplysninger vedr. denne meddelelse:
Louise Kapel, tlf. (+45) 56 77 15 13