Delårsrapport 1. januar - 30. juni 2016

August 24, 2016 at 9:40 PM CEST
Supporting Materials:
 

 

 

SELSKABSMEDDELELSE NR. 48/2016 — 24. AUGUST 2016

Delårsrapport for 1. januar — 30. juni 2016

 

Royal Unibrew øger omsætningen og indtjeningen som forventet

Nettoomsætningen steg i 1. halvår 2016 med 8 % og udgjorde DKK 3.160 mio. mod DKK 2.923 i 2015. Nettoomsætningen var positivt påvirket af bedre vejr i Nordeuropa end i 2015, det udvidede samarbejde med PepsiCo i Danmark og Baltikum samt en ekstraordinær kampagneaktivitet i Finland. Royal Unibrew har generelt fastholdt sine markedsandele. Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev i 1. halvår 2016 på DKK 468 mio., hvilket var DKK 43 mio. højere end i 2015. EBIT-marginen var 14,8 % i 1. halvår 2016 mod 14,6 % i 2015. Indtjeningen i alle segmenter var højere end i 2015 og var især i Vesteuropa og Baltic Sea forskudt mod 2. kvartal grundet godt vejr. Det frie cash flow udgjorde i 1. halvår 2016 DKK 514 mio. og var DKK 115 mio. højere end i 2015 — heraf var DKK 70 mio. relateret til salg af bryggerigrunden i Aarhus. Der blev i 1. halvår 2016 udloddet DKK 592 mio. (2015: DKK 474 mio.) til aktionærerne, og den netto rentebærende gæld steg med DKK 77 mio. til DKK 1.261 mio. NIBD/EBITDA udgjorde på 12 måneders løbende basis 1,0 som ved udgangen af 2015. De tidligere offentliggjorte forventninger til indtjeningen i 2016 præciseres og forventes nu at komme til at ligge i den øvre halvdel af de angivne intervaller.

"Vi er tilfredse med det forsat positive momentum i omsætning og indtjening på trods af udfordrende markedsforhold på flere markeder. Det er drevet af en stærk kommerciel agenda samt et højt innovationsniveau. Vi oplever, at forbrugere i dag er mere eksperimenterende og søger større variation, hvilket inden for craft-beer har ledt til succesrige mærke lanceringer i Danmark som Schiøtz og Lottrup sidste år og senest Albani Mosaic IPA og Tivoli Beer i år. For yderligere at styrke vores innovationskraft og muligheden for at eksperimentere i små-skala størrelse inden for craft-beer til glæde for vores forbrugere og kunder har vi besluttet at etablere et mikrobryggeri i tilknytning til Albani-bryggeriet i Odense" siger Henrik Brandt, CEO, og tilføjer, "Den overordnede udvikling betyder, at vi nu forventer en indtjening for 2016 i den øvre halvdel af det tidligere udmeldte interval".

  

Udvalgte hoved- og nøgletal        
Mio. DKK H1 2016 H1 2015 Q2 2016 Q2 2015
Afsætning (t. hl) 4.876 4.349 2.795 2.450
Nettoomsætning 3.160 2.923 1.810 1.633
EBITDA 620 574 408 370
EBITDA-margin (%) 19,6 19,6 22,6 22,7
Resultat før finansielle poster (EBIT) 468 425 329 294
EBIT-margin (%) 14,8 14,6 18,2 18
Resultat før skat 462 413 335 294
Periodens resultat 364 322 266 229
Frit cash flow 514 399 509 521
Netto rentebærende gæld 1.261 1.627    
NIBD/EBITDA (løbende 12 mdr.) 1 1,3    
Egenkapitalandel (%) 42 39    

   

Forventninger

De tidligere udmeldte forventninger til årets indtjening præciseres inden for de tidligere udmeldte intervaller, mens forventningsintervallet for nettoomsætningen øges og indsnævres:

•    Nettoomsætning: DKK 6.275-6.450 mio. (tidligere: DKK 6.150-6.400 mio.)

•    EBITDA: DKK 1.240-1.290 mio. (tidligere: DKK 1.190-1.290 mio.)

•    EBIT: DKK 935-985 mio. (tidligere: DKK 885-985 mio.)

 

Yderligere information vedrørende denne meddelelse:

President & CEO Henrik Brandt, tlf. +45 56 77 15 13

Det vil være muligt for investorer og analytikere at følge Royal Unibrews præsentation af delårsrapporten torsdag den 25. august 2016, kl. 9.00 via audiocast på telefonnummer +45 32 71 16 59.

Præsentationen kan ligeledes følges via Royal Unibrews website www.royalunibrew.com.

Finanskalender

2016

23. november 2016       Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. september 2016

  

Udsagn om fremtiden

Denne delårsrapport indeholder fremadrettede udsagn. Der bør ikke træffes beslutning baseret på sådanne fremadrettede udsagn, da de relaterer sig til og er afhængig af omstændigheder, som måske eller måske ikke vil indtræde i fremtiden, og de faktiske resultater kan adskille sig væsentligt fra dem, som er indeholdt i de fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter, men er ikke begrænset til, udsagn vedrørende vores forretning, finansielle omstændigheder, strategi, driftsresultater, finansiering og andre planer, formål, antagelser, forventninger, udsigter, overbevisninger og andre fremtidige begivenheder og udsigter. Vi påtager os ikke nogen forpligtelse til og har ikke til hensigt at offentliggøre opdateringer eller ændringer til nogen af disse fremadrettede udsagn, med mindre dette følger af lovgivningen eller børsretlige regler.