Delårsrapport for 1. halvår 2012
Resultatfremgang i 1. halvår 2012. Ekstraordinært udlodningsprogram på ca. DKK 500 mio. igangsættes i 2012 med forøgelse af aktietilbagekøbsprogram og forslag om ekstra udbytte i 2013.
Der blev i 1. halvår 2012 opnået en fortsat fremgang i indtjeningen, og resultatet før finansielle poster (EBIT) blev på DKK 216 mio. — en stigning på DKK 18 mio. i forhold til året før. Forbedringen af indtjeningen afspejler en fortsat fokus på at videreudvikle markeds- og segmentpositioner, produkter og brands samt en høj effektivitet. Den afsatte volumen — målt organisk — faldt i 1. halvår med 1 %, mens nettoomsætningen steg med 3 % blandt andet som følge af prisforhøjelser primo 2012 til delvis dækning af højere råvarepriser. Trods udfordrende markeds- og vejrforhold har der været en mindre organisk omsætningsvækst i både Vest- og Østeuropa, og samtidig viste omsætningen af maltdrikke som forventet en pæn stigning. Markedsandelene for Royal Unibrews brandede produkter er generelt fastholdt eller øget. Der er i 1. halvår opnået et frit cash flow på DKK 271 mio., svarende til en forbedring på DKK 72 mio. i forhold til sidste år. Der er gennemført udlodning til aktionærerne på DKK 264 mio. (2011: DKK 174 mio.) via udbetaling af udbytte og tilbagekøb af egne aktier. Det er bestyrelsens hensigt over de kommende år ekstraordinært at udlodde ca. DKK 500 mio. Udbyttet for 2012 foreslås ekstraordinært øget med DKK 50 mio., og det nuværende aktietilbagekøbsprogram er besluttet øget til DKK 210 mio., heraf ekstraordinært DKK 50 mio. for perioden mellem generalforsamlingerne i 2012 og 2013. Forventningerne til 2012 fastholdes.
"Vi har i den forløbne del af 2012 fokuseret på at udvikle vores kommercielle aktiviteter og på at forsvare og styrke vores markedspositioner. Et par gode eksempler herpå er lancering af Faxe Kondi Booster i energidriksegmentet og vores nye profilflaske til Royal-serien. Samtidig har vi fortsat indsatsen for at opnå kontinuerlige effektivitetsforbedringer. Vi har både opnået en organisk vækst i omsætningen og en fremgang i indtjeningen. Vi har også opnået en væsentlig forbedring af vores cash flow. Vi er tilfredse med udviklingen i 1. halvår — især set i lyset af volatiliteten på markederne og faldet i forbruget af brandede produkter på vores europæiske markeder. Vi er glade for, at salget af den første del af bryggerigrunden i Århus kan gennemføres i september 2012 som planlagt, og det er bestyrelsens hensigt i de kommende år ekstraordinært at udlodde ca. DKK 500 mio. fra salg af ikke operationelle aktiver. Der er i 1. halvår opnået et godt udgangspunkt for at leve op til vores samlede forventninger til 2012", siger Henrik Brandt, CEO.
HOVEDPUNKTER
- Royal Unibrew har generelt fastholdt eller øget sine markedsandele for brandede øl samt læske‐ og maltdrikke.
- Nettoomsætningen faldt i 2. kvartal med 1,3 % og i 1. halvår med 0,3 % i forhold til samme periode i 2011. Korrigeret for frasalget af de polske aktiviteter i marts 2011 steg nettoomsætningen i 1. halvår med 2,6 %.
- EBITDA blev i 2. kvartal 2012 på DKK 192 mio. og i 1. halvår 2012 på DKK 278 mio. — en stigning på DKK 10 mio.
- Resultat før finansielle poster (EBIT) blev i 2. kvartal 2012 DKK 160 mio. og i 1. halvår 2012 på DKK 216 mio. — en stigning på DKK 18 mio. EBIT-marginen blev i 1. halvår 2012 på 12,4 % mod 11,4 % i 2011.
- Resultat før skat udgjorde i 1. halvår DKK 210 mio. mod DKK 180 mio. i 2011.
- Det frie cash flow blev i 1. halvår på DKK 271 mio. — en forbedring på DKK 72 mio. i forhold til 2011.
- Ekstraordinært udlodningsprogram på ca. DKK 500 mio. over de kommende år igangsættes i 2012.
- Aktietilbagekøb i perioden mellem generalforsamlingerne i 2012 og 2013 øges til DKK 210 mio., heraf ekstraordinært DKK 50 mio., og udbyttet foreslås ekstraordinært øget med DKK 50 mio. (DKK 4,75 pr. aktie) i 2013.
FORVENTNINGER
De i marts 2012 udmeldte forventninger fastholdes og er:
- Nettoomsætning: DKK 3.375-3.500 mio.
- EBITDA: DKK 580-630 mio.
- EBIT: DKK 450-500 mio.
Yderligere information vedrørende denne meddelelse:Adm. direktør Henrik Brandt, tlf. 56 77 15 13
Det vil være muligt for investorer og analytikere at følge Royal Unibrews præsentation af delårsrapporten tirsdag den 28. august 2012, kl. 9.00 via audiocast på telefonnummer +45 327 147 67.
Præsentationen kan ligeledes følges via Royal Unibrews website www.royalunibrew.com.
HOVED- OG NØGLETAL
(delår ikke revideret) | |||||
1. halvår 2012 | 1. halvår 2011 | 2. kvartal 2012 | 2. kvartal 2011 | Året 2011 |
|
Afsætning (t. hl) | 2.711 | 2.898 | 1.551 | 1.618 | 5.668 |
Resultatopgørelse (DKK mio.) | |||||
Nettoomsætning | 1.733 | 1.739 | 980 | 994 | 3.431 |
EBITDA | 278 | 268 | 192 | 189 | 601 |
Resultat før finansielle poster (EBIT) | 216 | 198 | 160 | 158 | 474 |
EBIT-margin (%) | 12,4 | 11,4 | 16,3 | 15,9 | 13,8 |
Resultat efter skat af ass. virksomheder | 11 | 4 | 11 | 10 | 14 |
Finansielle indtægter og omkostninger i øvrigt, netto | -17 | -22 | -7 | -9 | -27 |
Resultat før skat | 210 | 180 | 164 | 159 | 461 |
Periodens resultat | 156 | 129 | 122 | 116 | 351 |
Royal Unibrews andel af resultat | 155 | 128 | 121 | 115 | 348 |
Balance (DKK mio.) | |||||
Langfristede aktiver | 2.291 | 2.353 | 2.291 | 2.353 | 2.291 |
Aktiver i alt | 3.101 | 3.207 | 3.101 | 3.207 | 2.890 |
Egenkapital | 1.224 | 1.257 | 1.224 | 1.257 | 1.321 |
Netto rentebærende gæld | 623 | 735 | 623 | 735 | 631 |
Netto arbejdskapital | -230 | -138 | -230 | -138 | -149 |
Pengestrømme (DKK mio.) | |||||
Fra driftsaktivitet | 314 | 212 | 240 | 228 | 398 |
Fra investeringsaktivitet | -43 | -3 | -15 | 26 | 3 |
Frit cash flow | 271 | 199 | 225 | 227 | 384 |
Aktierelaterede nøgletal (DKK) | |||||
RU's andel af resultat pr. DKK 10 aktie | 14,5 | 11,5 | 11,3 | 10,4 | 31,8 |
Cash flow pr. DKK 10 aktie | 29,6 | 19,2 | 22,6 | 20,6 | 36,4 |
Udbytte pr. DKK 10 aktie | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 17,0 |
Kurs ultimo pr. DKK 10 aktie | 371,5 | 339,0 | 371,5 | 339,0 | 321,5 |
Finansielle nøgletal (i %) | |||||
Frit cash flow i % af nettoomsætning | 16 | 12 | 23 | 23 | 11 |
Cash conversion | 174 | 155 | 185 | 196 | 110 |
Egenkapitalandel | 40 | 39 | 40 | 39 | 46 |
De af Finansanalytikerforeningens "Anbefalinger og Nøgletal 2010" omfattede nøgletal er beregnet i overensstemmelse hermed. |