Royal Unibrew har modtaget meddelelse om udnyttelse af option på køb af 17.600 m2 byggeretter på bryggerigrunden i Aarhus

July 3, 2013 at 6:28 PM CEST
Supporting Materials:
 

Selskabsmeddelelse nr. 31/2013 — 3. Juli 2013

 

  

A. Enggaard A/S, Entreprenør- og Byggefirma har meddelt Royal Unibrew A/S udnyttelse af sin option på køb af 17.600 m2 byggeretter vedrørende bryggerigrunden i Aarhus.

 

Royal Unibrew A/S har dags dato modtaget meddelelse fra A. Enggaard A/S, Entreprenør- og Byggefirma om udnyttelse af option på køb af 17.600 m2 byggeretter. Dermed har A. Enggaard udnyttet option på køb af i alt 55.100 m2 ud af i alt 140.000 m2 byggeretter på bryggerigrunden i Aarhus. Udnyttelsen sker som en del af den optionsaftale, som blev indgået i marts 2011 (jf. selskabsmeddelelse nr. 1/2011 af 4. marts 2011).

 

Købet af de 17.600 m2 byggeretter forventes gennemført i slutningen af fjerde kvartal 2013 og vil have en netto cash flow effekt efter skat på ca. DKK 60 mio. for Royal Unibrew A/S.

 

Som oplyst i årsrapporten for 2012, indregnes bryggerigrunden i Aarhus i Royal Unibrews regnskab til skønnet dagsværdi. Dagsværdien skønnes pr. 30. juni 2013 at udgøre DKK 370 mio. Den regnskabsmæssige værdi er den 30. juni 2013 opskrevet med DKK 90 mio., som indregnes på egenkapitalen under opskrivningshenlæggelser med DKK 67 mio. efter fradrag af udskudt skat med DKK 23 mio., hvorefter den regnskabsmæssige værdi udgør DKK 368 mio.

 

 

Med venlig hilsen

Royal Unibrew A/S

 

 

Henrik Brandt

Adm. direktør

  

 

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på tlf. 56 77 15 13.