Royal Unibrew sets new goals with double up
Royal Unibrew sets new goals with double up
January 17, 2008 at 12:00 AM EST
fond-ru-06-2008-uk.pdf 404.4 KB
Royal Unibrew sætter nye mål med double up Hovedmålet for den nye strategiplan double up er, at Royal Unibrew i 2010 fordobler en drifts-indtjening (EBIT) til DKK 500 mio. Organisk vækst skal øge omsætningen til DKK 5 mia., hvortil kommer opkøb. Royal Unibrew præsenterer i dag strategiplanen double up for 2008-2010. Hovedmålet med planen er at forbedre Koncernens lønsomhed markant og fordoble driftsindtjeningen (EBIT) til DKK 500 mio. i 2010. Ambitionen er, at omsætningen skal øges til DKK 5 mia. ved organisk vækst. Hertil kommer bidrag fra mulige opkøb på hovedmarkederne i Nordeuropa, Italien og de internationale markeder for maltdrikke. Midlerne til fremgangen i lønsomheden er en række initiativer inden for Customer & Consumer Excel-lence, Operational Excellence og Acquisition & Integration Excellence. Customer & Consumer Excellence Royal Unibrews mål for 2008-2010 er at opnå en årlig, gennemsnitlig organisk omsætningsvækst (CAGR) på 6%. Væksten forventes at overgå den underliggende markedsvækst. På alle hovedmarkeder planlægger Royal Unibrew omfattende innovationer med en lang række nye pro-dukter, nye smagsvarianter og nye emballager inden for både øl, sodavand, juice, kildevand og maltdrik-ke. Samtidig vil Royal Unibrew allokere flere midler og kræfter til udvikling og markedsføring af sine egne strategiske mærker for at fortsætte deres vækst. Derimod vil Koncernen have en mere opportuni-stisk tilgang til produkter i de lavere prissegmenter. Royal Unibrew vil fortsat skærpe salgs- og marketingkompetencerne i Koncernen ved systematisk at udnytte erfaringerne inden for lokal og regional markedsføring og ved at give sælgerne nye værktøjer. Koncernen etablerer f.eks. et nyt Sales & Marketing College, hvor 140 ledere skal gennemgå en uddannel-se, som de skal udbrede i Koncernen. Operational Excellence Produktionsstrukturen skal konstant forbedres. Som meddelt den 7. januar er det planen at afvikle pro-duktionen i Århus, og efter lukningen af Maribo Bryggeri vil al brygning og tapning i Danmark herefter blive samlet på to store enheder i Faxe og Odense. Samlingen betyder, at Royal Unibrew nedbringer de faste omkostninger, opnår større fleksibilitet og samtidig eliminerer dobbeltinvesteringer. En række produktionsprocesser skal optimeres bl.a. ved at rulle LEAN ud, ligesom Royal Unibrew vil insource produktion af PET-emballager (engangsemballage) i Danmark. Koncernen vil også gennem en række tiltag forbedre logistik-, lager- og leveringsprocesser yderligere i Danmark, Polen og Baltikum. Videre vil Royal Unibrew arbejde på at høste yderligere fordele ved strategiske indkøb til hele Koncernen og ved at afdække kritiske råvarer (i dag er 95% af det skønnede behov for malt og humle og 100% af behovet for metaller i 2008 dækket af). Endelig vil en række systemer og processer blive styrket, og der vil ske administrative besparelser. Effekten af disse Operational Excellence initiativer ventes at resultere i besparelser på DKK 90 mio. i 2010. Hertil skal lægges DKK 92 mio., som Royal Unibrew venter at øge indtjeningen med via de initiativer, som blev meldt ud den 14. november 2007. Det var lukningen af bryggerierne i Maribo og Lielvarde, afskedigelsen af ca. 300 ansatte, justeringer af salgspriser på nogle markeder samt investeringer i tekno-logi og kapacitet i den danske produktion. Acquisition & Integration Excellence Royal Unibrew ønsker fortsat at styrke Koncernens aktiviteter på hovedmarkederne i Nordeuropa, Italien og de internationale markeder for maltdrikke. Fokus vil være på akkvisitioner af lønsomme virksomhe-der, der naturligt kan integreres i den eksisterende forretning. De opkøbte virksomheder skal senest efter 3 år have tocifret ROIC og EBIT-margin. Koncernen gennemfører også en række tiltag for at udnytte sine hidtidige erfaringer til at integrere op-købte virksomheder hurtigere og mere effektivt. I Polen har de senere års opkøb givet en solid platform i flere regioner, og den platform skal udnyttes til at fordoble omsætningen til ca. DKK 500 mio. i 2010. De regionale mærker skal styrkes, distributionen skal gøres bredere og dybere, og der kommer en række nye produkter. Fra 1. februar 2008 er alle aktivite-ter i Polen fuldt integreret i Royal Unibrew Polska, hvor målet er en markant forbedring af indtjeningen frem til 2010. Finansielle mål De finansielle mål for double up strategien er følgende: • EBIT på DKK 500 mio. i 2010 • Tocifret ROIC og EBIT-margin (eksklusive ”særlige poster”) i 2010 • Et frit cash flow på 7% af nettoomsætningen i 2010 • DKK 5 mia. omsætning i 2010 gennem organisk vækst • En kapitalstruktur, hvor den nettorentebærende gæld (NIBD) i 2010 vil udgøre 3 gange EBITDA Status på den hidtidige strategiplan MACH II Royal Unibrew skal samtidig give følgende status på de seks hovedindsatsområder i den hidtidige stra-tegiplan MACH II, der dækkede perioden 2005-2007. 1) Ambitionen var - gennem opkøb og en årlig organisk vækst på 3% - at sikre en lønsom vækst, så om-sætningen i 2007 blev DKK 4,5 mia. Den organiske vækst har været højere end ventet og blev ca. 6% (CAGR) i perioden og 7% i både 2006 og 2007, så Royal Unibrew er vokset mere end markederne. Modsat har opkøbstempoet været lavere end planlagt. Royal Unibrew har foretaget ti opkøb i primært Baltikum, Polen og på de internationale maltmarkeder, men Royal Unibrew har prioriteret kvalitet og potentiale hos kandidaterne højere end at nå en given toplinie. Det lavere opkøbstempo betyder, at omsætningen i 2007 blev ca. DKK 3,9 mia. og DKK 4,2 mia., hvis opkøbene i 2007 havde indgået i regnskabet hele året. Væksten i toplinien har været 12% årligt (CAGR) i perioden. Koncernens lønsomhed steg fra 2005 til 2006, hvor Royal Unibrew nåede både en tocifret EBIT-margin (før ”særlige poster”) og en tocifret ROIC. Men indtjeningen er som tidligere oplyst belastet af en række forhold i 2007, som betyder, at målene ikke blev nået det år. Som omtalt i selskabsmeddelelse RU03/2008 af 07. januar 2008 forventer Royal Unibrew-koncernen et resultat før skat i niveauet DKK 200-220 mio. (DKK 210-230 mio. før ”særlige poster”), hvilket ventes at svare til et resultat før renter og skat (EBIT) på ca. DKK 235-255 mio. kr. 2) Aktiviteterne i Baltikum skulle udbygges og optimeres, så regionen senest i 2007 opnåede tocifret ROIC og EBIT-margin. Produktion og supply chain i Litauen og Letland er moderniseret og effektiviseret, og salg og marketing er forbedret. Som følge heraf er markedsandelene voksende, og lønsomheden er forbedret markant. EBIT i regionen nåede i 2007 10%, og ROIC var højere end 12%. 3) Royal Unibrew skulle udvikle kernekompetencerne til at drive stærke regionale/nationale mærker ud fra en fast tro på, at forbrugerne helst vil drikke en øl, de har et forhold til og en nærhed til. Kompeten-cerne er udbygget, bl.a. har Royal Unibrew samlet sin know-how og erfaringer i konceptet ”13 gyldne regler”, som anvendes på tværs af grænserne. 4) Intensiveret produktinnovation og marketing skulle styrke de strategiske mærker. Både Royal Beer familien i Danmark, Kalnapilis i Litauen, Cido i Letland og Litauen samt Ceres i Italien har vundet mar-kedsandele i perioden. Samtidig er volumenerne vokset under Vitamalt og Faxe International mærkerne. 5) En række Business Excellence tiltag skulle give besparelser og rationaliseringsgevinster på DKK 20 mio. årligt fra 2006. Tiltagene gav besparelser på DKK 20 mio. fra 2006, og yderligere initiativer for at forbedre effektiviteten har udmøntet sig i ekstra besparelser på ca. DKK 15 mio. i 2007. 6) Koncernen skulle udvikle en ny international identitet. Det skete med navneændringen til Royal Unibrew og udrulningen af bl.a. nyt logo og det nye slogan ”All your favorites”. Yderligere oplysninger: En præsentation af double up strategien er tilgængelig på www.royalunibrew.com, hvor Royal Unibrews direktion også præsenterer strategien i en engelsksproget webcast. Spørgsmål kan derudover rettes til: Adm. direktør Poul Møller, telefon 5677 1500 Med venlig hilsen Royal Unibrew A/S