Royal Unibrew udnævner ny økonomidirektør

November 30, 2011 at 3:05 PM CET
Lars Jensen, koncernfinanschef og underdirektør, er udnævnt til ny økonomidirektør i Royal Unibrew. Lars Jensen er 37 år og har haft en række ledende stillinger i finans og controlling i Royal Unibrew i og uden for Danmark og siden 2009 i hans nuværende stilling.

 

Lars Jensen afløser per 30. november 2011 Peter Ryttergaard, som har været økonomidirektør i Royal Unibrew siden 2010.

 

"Det glæder mig at byde Lars Jensen velkommen i rollen som økonomidirektør og medlem af direktionen. Lars Jensen vil med sit indgående kendskab til forretningen og mangeårige erfaring fra Royal Unibrew være en vigtig bidragsyder til at realisere vores strategiske prioriteter efter de seneste års restrukturering", siger Henrik Brandt.

 

"Jeg vil samtidigt benytte lejligheden til at takke Peter Ryttergaard for hans bidrag til at få Royal Unibrew igennem en periode med mange strukturelle og finansielle forandringer og bane vejen for den nuværende fokuserede strategi", siger Henrik Brandt.

 

Direktionen består herefter af Henrik Brandt, adm. direktør, Hans Savonije, international direktør og Lars Jensen, økonomidirektør.

 

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til formand for bestyrelsen, Kåre Schultz, på tlf. 56 77 15 13.

 

 

Med venlig hilsen

Royal Unibrew A/S

 

 

Henrik Brandt

Adm. direktør