Royal Unibrews salg af det polske bryggeri i Koszalin er gennemført
Royal Unibrews salg af det polske bryggeri i Koszalin er gennemført
June 2, 2009 at 12:00 AM CEST
Selskabsmeddelelse nr. 22/2009 2. juni 2009 • Salget af bryggeriet i Koszalin til Van Pur er endeligt gennemført efter godkendelse af konkurrence-myndighederne. • Yderligere er indgået aftale om salg af varemærker og visse andre aktiver til Van Pur • Samlet vil salgene indbringe et provenu på ca. 35 mio. kr. Som omtalt i selskabsmeddelelse nr. 09/2009 af 27. marts 2009 indgik Royal Unibrew Polska en aftale med den polske bryggerigruppe Van Pur om salget af Royal Unibrews polske bryggerifaciliteter i Koszalin og overførsel af medarbejdere til køberen. Transaktionen er nu godkendt af de polske konkurrencemyndig-heder og handlen endeligt gennemført. Med Van Pur er der nu yderligere indgået aftale om afhændelse af de af Royal Unibrews polske varemærker, som primært afsættes i regionen omkring Koszalin, samt visse aktiver forbundet med afsætningen i området. Samlet vil de to transaktioner indbringe Royal Unibrew et provenu på ca. 35 mio. kr. Transaktionerne ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger til koncernens resultat for 2009. Afviklingen af bryggeriet og aktiviteterne i Koszalin regionen er en del af de offentliggjorte strategiske initiativer i Polen. De øvrige restruktureringsaktiviteter fortsætter som planlagt. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på telefon 56 77 15 13. Med venlig hilsen Royal Unibrew A/S Henrik Brandt Adm. direktør